Menneskene bag
oplevelsen
OxyDive er et projekt, der kommer fra hjertet. Idéen udspringer af erhverv- og fritidsdykning og en personlig oplevelse. Jans kone, Pia, har gennem mange år været plaget af leddegigt. Men når de rejste til Rødehavet for at dykke, forsvandt ømheden og ubehaget i hendes fingre, tæer og den fatigue, der så ofte er relateret til gigtsygdomme.
De spekulerede længe over, hvad der kunne være årsagen. Var det varmen? Maden? Aktiviteten? På sin vis var svaret ja – men ikke helt, som de troede.
Når man dykker, udsættes kroppen for et øget tryk. I Rødehavets klare vand dykker man ofte dybere end i Danmark, og dermed stiger trykket tilsvarende. Uden at vide det, blev Pia altså “trykbehandlet” under sine dyk.
Jan kendte allerede til dykningens terapeutiske effekt. Han har i mange år støttet lokale veteranforeninger og deltog som en af de første i et projekt, hvor PTSD-ramte krigsveteraner kunne tage dykkercertifikat. Det gjorde en forskel. Flere af veteranerne fortalte, at de oplevede mere ro i hverdagen og en generel forbedring af deres livskvalitet.
Pludselig slog det Jan: Kunne det være selve trykket, der havde en fysiologisk virkning på kroppen? Han begyndte at fordybe sig i den videnskabelige litteratur om trykkammerbehandlinger og blev mere og mere overbevist om, at der var noget om det (vi har samlet nogle af disse kilder i en lille database).
For at undersøge det nærmere tog Jan og Pia til udlandet for at prøve trykkammerbehandlinger. Allerede efter få sessioner oplevede Pia den samme lindring som ved Rødehavet – hendes gigtsymptomer forsvandt.
Det blev startskuddet til OxyDive.
Jan besluttede at stille sine trykkamre til rådighed for andre, fordi han tror på, at øget tryk og iltkoncentration kan bidrage positivt til kroppens restitution og velvære. For man behøver ikke nødvendigvis en diagnose for at få gavn af et trykkammer – nogle gange er det nok bare at give kroppen de bedste betingelser for at have det godt.
Jan har 20 års erfaring inden for erhvervsdykning og underviser i dag i erhvervsdykning – dette inkluderer sikker brug af trykkamre. Derfor kan i også være sikker på, at i er i trygge hænder når i booker en session.
Vores team

Jan Laurenborg Olsen
Ejer
Tlf. 40 16 52 00

